David 2. af Skotland | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 5. marts 1324 Dunfermline Palace, Storbritannien |
Død | 22. februar 1371 (46 år) Edinburgh Castle, Storbritannien |
Gravsted | Holyrood Abbey |
Far | Robert 1. af Skotland |
Mor | Elizabeth av Burgh |
Søskende | Margaret Bruce, Marjorie Bruce |
Ægtefæller | Joan of The Tower (fra 1328), Margareta Drummond |
Partner | Agnes Dunbar[1] |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Monark |
Fængslet i | Tower of London |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
David 2. af Skotland (middelaldergælisk Daibhidh a Briuis, skotsk gælisk Dàibhidh Bruis, normannisk fransk Dauid de Brus, tidig skotsk Dauid Brus; 5. marts 1324 – 22. februar 1371) var en skotsk konge fra 1329 og frem til sin død, og han var den sidste person i den mandlige linje af Huset Bruce. Selvom han tilbragte lange periode i eksil eller i fangeskab formåede han at forhindre de engelske forsøg der var på, at annektere hans kongerige.
Efter slaget ved Halidon Hill i 1333 blev han sendt til Frankrig i eksil. Landet var allieret med Skotland i hele hundredårskrigen. Under slaget ved Neville's Cross i 1346 blev han taget til fange og tilbragte lang tid som fange i England.
Han døde på Edinburgh Castle, og han efterlod et stærkt monarki i Skotland.